Bestilling

Bestilling

Hver uge (hver 2. i lavsæson) har du som medlem mulighed for at bestille enten en hel eller halv pose grøntsager. Grøntsagerne er sæsonbestemte og kommer fra lokale økologiske leverandører. Posens indhold vil variere fra gang til gang og er typisk på mellem 6 – 12 kg. Indholdet af den kommende uges pose kan ses sidst på ugen her på hjemmesiden eller i nyhedsbrevet.

Der er desuden også mulighed for at bestille kød og løssalgsvarer.

Der bestilles ved at man overfører penge for posen og evt. løssalgsvarer til foreningens –konto reg. 7450 konto nr. 1329366 i Nørresundby Bank. I kommentarfeltet skrives der udleveringens ugenummeret og medlemsnummer således UgeXX_nrXXX (fx Uge34_nr027.)

Bestillingen foregår via bestillingsformularen, som opdateres hver uge med de nyeste varer. Derfor er det vigtigt at du bruger den aktuelle formular. Formularen finder du på hjemmesiden under nyheder, eller bare ved at klikke på linket her. Den regner også ud, hvor meget dine varer koster, så du kan overføre det rigtige beløb nemt og hurtigt.

Penge og evt. bestilling skal senest være os i hænde mandag, så banktransaktionen skal startes før fredag kl. 16:00 for at vi kan være sikre på at have dem mandag morgen. Hvis man er for sent ude med bankoverførslen kan en løsning dog som regel findes, blot skriv til bestilling@aalborgff.dk.

Afhentning
Man afhenter selv sine grøntsager om onsdagen i tidsrummet 16:00 – 18:00 på Platform4 i Karolinelund, Karolinelundsvej 38-40, 9000 Aalborg.

Poseordning
Stofposer AalborgFF2
For at gøre vores udleveringer mere bæredygtige har vi indkøbt stofposer, som vi pakker og udleverer varerne i. Dette fungerer gennem en pantordning, hvor man får udleveret grøntsagerne i posen og næste gang man henter en pose, medbringer man den tomme pose og bytter med en fyldt pose.

Det koster 100 kr. at være med i ordningen og ønsker man ikke at være med, skal man selv pakke grøntsagerne om i egen pose.

Gamle medlemmer kan tilkøbe posen ved at overføre 100 kr. til vores konto, reg. 7450 konto nr. 1329366 i Nørresundby Bank og i kommentarfeltet skrives der Stofpose-NrXXX (fx Stofpose_Nr027). Dette kan også ske sammen med anden bestilling, skriv da blot en mail til bestilling@aalborgff.dk

Skulle du på et tidspunkt flytte fra byen, eller ikke længere ønske at være en del af AalborgFF, kan du få pantbeløbet returneret ved at aflevere posen.