Karolinelund

Uge 50

På onsdag er der nye lækre sager i ugens muleposer, som afhentes på den overdækkede terrasse ved Platform 4 (se billede). Her er der læ for vind og vejr, og samtidig har vi et bord inden for døren, hvor der er muligt at sidde.

En hel pose:

  • Jordskokker 1 kg
  • spidskål 1 stk
  • rødløg 1 kg
  • grønkål 300 g
  • porre 1 styk
  • rodpersille 1 kg

En ½ pose:

  • grønkål 300 g
  • farvet gulerødder 1 bundt
  • rødløg ½ kg
  • rødkål 1 stk

Opskrifter

Til den kommende uge har jeg nået at teste et par gode ideer!

Lasagne med porrer og grønkål, for eksempel. Hvis man bruger skivede kartofler i stedet for lasagneplader, får man en slags nordisk moussaka, og så kan glutenallergikere også spise med.

Chili sin carne med pastinakker, løg og porrer (og man kan sikkert godt være lidt kreativ med rodfrugterne) til vegetarerne; herhjemme serveres den i wraps med fintsnittet kål og rødløg og fuldfed creme fraiche.

Her er simpelthen også en salat med både rødkål og spidskål. Der er dog også melon og hindbær i, men de måske kan erstattes med æbler eller pærer og de økoappelsiner, der er begyndt at komme i butikken.

Lidt lækkert skal der også til:

Gulerodskage, der ikke er sådan en kedelig damebladsslankekage.

Hummus med valgfri rodfrugter og rugbrødsstave (eller skrællede rå gulerødder og jordskokker).

Og så skal man huske at bestille honning til julehonningkager, så de kan stå og hygge sig før de skal bages og spise. Det er lige kort nok tid, men jeg havde altså selv glemt det. De smager også godt selvom honning og mel kun har lært hinanden at kende i et par uger.

Huskelisten med ekstra varer er ikke så lang: æg, kartofler, chili, og to bøtter honning.